Historien om Viggo

140 års passion for kvalitetsbrød

Mere end 130 års unik historie om passionen for kvalitetsbrød

Pioneren Viggo Schulstad

Det hele startede i et bageri tilbage i 1880, da Viggo Schulstad købte et nedlagt rugbrødsbageri i St. Kongensgade i København. Viggo var drevet af en ambition om at forny og forbedre danskernes brødkultur. Han var en stor pioner inden for bageribranchen, da han ændrede både arbejds- og hygiejneforholdene i industrien.

1880 - en skrøbelig start i hjertet af København

Da den 32 år gamle Viggo Schulstad åbnede sit første bageri i Store Kongensgade i København, vidste han ikke specielt meget om brød. Men han havde øje for forretning og så en mulighed i den stigende urbanisering i Danmark. Derfor købte han et gammelt nedlagt rugbrødsbageri i hjertet af København. Men konkurrencen var hård og den satte Viggos bageri under pres lige fra begyndelsen - et pres der viste sig at skulle dominere forretningen det meste af et årti.

1890 - Viggo går sin egen vej

Viggos ambitioner blev dog ikke svækket af de mange udfordringer, og for at øge kvaliteten af brødet flyttede han produktionen til nye og forbedrede faciliteter. Han vinkede farvel til sin partner Wilhelm Irgens og ændrede navnet på selskabet fra "Store Kongensgade Brødfabrik" til "Viggo Schulstads Bagerier".

1891 - et strejf af videnskab

I 1880'erne blev rugbrød lavet med meget syreholdig surdej til stor fortrydelse for både maver og læger. Men i 1891 faldt Viggo Schulstad over en artikel skrevet af kemiker Christian Ludwigsen, som hævdede at have fundet en måde at bage sundere rugbrød på. De to passionerede ildsjæle allierede sig hurtigt i jagten på syrefrit brød.

1893 - rene linjer

Før i tiden var det ikke uhørt at finde cigaretskodder i sit rugbrød. Det hører dog ikke hjemme i kvalitetsbagerier, og Viggo Schulstad satte sig for at få ryddet op i produktionen. Han forstod, at kvalitetsbrød produceres i sunde og rene miljøer og forbød derfor rygning og alle andre former for tobak i produktionen, samt påkrævede alle produktionsansatte at bære sko og strømper. Det viste sig at være endnu et skridt mod en revolution af brødindustrien, da resten af landet fulgte trop.

1896 - surdej uden syre

Mens Viggo Schulstad fortsatte med at forbedre arbejdsforholdene med elektrisk belysning, rengøringsfaciliteter og basale hygiejne-lynkurser, anvendte Christian Ludwigsen sin videnskab på rugbrødsopskrifter. Snart kunne den dynamiske duo lancere et banebrydende maltet brød med surdej uden syre og med dokumenteret fordøjelige fordele. Endelig tog forretningen fart.

1902 - en bagerirevolution

De to pionerer blev hurtigt anerkendte som bagerieksperter fast besluttet på at forbedre alle detaljer i deres produktion. I 1902 åbnede Viggo Schulstad et nyt bageri med samtlige teknologiske nyskabelser fra den tid. Dertil kom et dedikeret fokus på friske råvarer, hygiejne og forbedrede arbejdsvilkår for medarbejderne. Pioneren Viggo var langt forud for sin tid.

1917 - bageri brigaden

Under 1. Verdenskrig steg priserne på råvarer voldsomt. Mens mange virksomheder gik konkurs, ændrede Viggo Schulstad taktik og forenede fire store Københavnerbaserede bagerier i én virksomhed. Produktionsprincipperne og kulturen fra Schulstad og Ludwigsen blev implementeret i alle bagerierne, og grundlaget for det moderne Schulstad var nu på plads.

6. december 1921 - en epoke slutter

Viggo Schulstad dør i alderen 73 år hjemme i Klampenborg nord for København. Men hans pionerånd lever fortsat videre i alle Schulstads bagerier, hvor vi fortsat stort fokus på kvalitet, innovation og sans for detaljerne.

"Viggo Schulstads pionerånd er fortsat en fast del af vores virksomhedskultur - fx er vores populære Signaturbrød udviklet i samarbejde med lokale pionerer"