Miljø
Det kommer miljøet og os selv til gode at minimere energiforbruget. Derfor fremstiller Lantmännen Schulstad brød i store bagerier, hvor ovnene er i gang mange timer i døgnet. Det sikrer en meget effektiv udnyttelse af energien.
Lantmännen Schulstads bagerier forsøger samtidig at begrænse udledningen til omgivelserne til det mindst mulige. Vi arbejder på at reducere støjniveauet samt reducere emissionen til luft og vand. Transporten af produkterne kræver meget energi. Derfor tilrettelægger vi distributionen på den mest hensigstmæssige måde. Arbejdsmiljøet spiller også en vigtig rolle i Lantmännen Schulstads kvalitets- og miljøarbejde. Der gennemføres arbejdspladsvurderinger (APV) i alle bagerier, og vi arbejder med at undgå ensidigt, gentaget arbejde (EGA).

Økologi

I Danmark har vi i dag ét bageri (Pandrup), som er godkendt til at bage alle typer af økologisk rugbrød.
Vores økologiske brød tager udgangspunkt i markedets behov
Reglerne for økologisk produktion er fastlagt i økologilovgivningen.
Godkendelse og kontrol
Fødevaremyndighederne fører regelmæssig kontrol med den økologiske produktion - bagerierne og råvareleverandørerne. Kvalitetsafdelingen efterkontrollerer egne bagerier og råvareleverandører for efterlevelse af reglerne.
Glyphosat (Roundup)
Hos Lantmännen Schulstad er mel- og kornkvaliteten afgørende for produktkvaliteten. Vi anvender derfor mel og korn, der har en høj og ensartet kvalitet. Imidlertid har vi ikke set dokumentation for, at kvaliteten bliver markant bedre ved at sprøjte kornet med glyphosat. Vi ønsker ikke at belaste miljøet unødigt, og derfor kræver vi af vores leverandører til vores danske bagerier, at kornet ikke er sprøjtet med glyphosatholdige pesticider som f.eks. Roundup.
Hvad er glyphosat?
Glyphosat er et aktivstof, som indgår i pesticider, som f.eks. Roundup. Det bruges til at bekæmpe ukrudt og sikre ensartet modning af korn. Anvendelsen kan samtidig bevirke bedre tørring af kornet.
Godkendelse og kontrol
I Danmark laver Danmarks Fødevareforskning den sundhedsmæssige vurdering af pesticidrester i fødevarer. Miljøstyrelsen vurderer konsekvenserne for miljøet og godkender pesticider.
Lantmännen Schulstad bruger ikke kornsorter, som er sprøjtet med glyphosat. Lantmännen Schulstad sikrer, at dette overholdes gennem leverandøraftaler og certifikater samt stikprøver af råvarer.

Stråforkortere

For at imødekomme forbrugernes ønske om at undgå stråforkortere bruger vi i Lantmännen Schulstads danske bagerier mel og kornråvarer, der er dyrket uden brug af stråforkortere.
Vi har i samarbejde med vores leverandører udviklet et kontrolsystem til at sikre, at der ikke anvendes stråforkortere under dyrkningen af kornråvarer til vore bagerier. Dette gælder dog ikke Paaskebrød og Struer.
Hvad er stråforkortere?
Stråforkortere er vækstreguleringsmidler, der kan anvendes ved dyrkning af korn til at regulere længden og styrken af strået.
Godkendelse og kontrol
Anvendelse af stråforkortere har været kendt i mange år. Miljø- og fødevaremyndighederne har vurderet midlerne og tillader, at de anvendes.
Økologisk korn er dyrket uden brug af stråforkortere.
Hos Lantmännen Schulstad har vi indført et uvildigt system, der kontrollerer hele kæden fra landmand, grovvarefirma, mølle til vores egne bagerier. Der udtages stråprøver på markerne under væksten, og prøverne sendes til kemisk analyse for stråforkortere. Alle mel og kornråvarer er omfattet af kontrolsystemet.
Ekstreme klimatiske forhold - som f.eks. ekstremt store mængder nedbør - kan medføre, at vi ikke kan fremskaffe råvarer, der er produceret uden stråforkortere. Sker det, vil vi informere forbrugerne bla. via emballagen