Hygiejne
God hygiejne er en forudsætning for at kunne fremstille brød af høj kvalitet, som sikrer friskhed i flere dage uden brug af konserveringsmidler. Det er derfor vi:
- Anvender råvarer af høj kvalitet
- Benytter de bedst mulige produktionsprocesser
- Sikrer god hygiejne i bageriet og under distributionen
- Anbefaler god hygiejne i butikkerne og hos forbrugeren
- Sørger for korrekt indfrysning og opbevaring af frostprodukter

I bagerierne foretager vi løbende holdbarhedstest, der bruges til at forebygge fejl og fastsætte holdbarhedsperioden. Oplysninger om produkt, indkøbssted og datomærkning vil sammenholdt med vores holdbarhedstest kunne give en forklaring i tilfælde, hvor der opstår problemer.
Sådan sikrer vi god produktionspraksis
Hos Lantmännen Schulstad har vi fastlagte arbejdsmetoder, der skal forebygge fejl i forbindelse med kvalitet og hygiejne. Vi arbejder bl.a. efter GMP-regler (Good Manufacturing Practice). GMP-reglerne omhandler bl.a. hos Lantmännen Schulstad:
- Krav om hygiejnisk påklædning til medarbejdere og gæster
- Krav til luft-, vand-, råvare- og materialekvalitet
- Krav ved anvendelse af metal, træ, glas og plast
- Krav til uddannelse af medarbejdere og vedligeholdelse af udstyr og bygninger
- Krav til skadedyrsbekæmpelse
Sådan forebygger vi skadedyr
Hvor der produceres fødevarer, er der altid en risiko for skadedyr. Hos Lantmännen Schulstad har vi meget skrappe krav og kontrolprocedurer, og vi har tilknyttet professionelle skadedyrsbekæmpelsesfirmaer. Alle medarbejdere er trænede til at deltage i det forebyggende arbejde, og vi stiller meget skrappe krav til vores leverandører på området.
Produktkvalitet
Lantmännen Schulstad sikrer høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed gennem overvågning, kontrol og god produktionspraksis på alle vores brødproduktioner. Kvalitetsarbejdet i bagerierne certificeres af tredjepart efter BRC standarden.

Medarbejderne i Lantmännen Schulstads bagerier er medansvarlige for vores produkter og involveres i det daglige arbejde med kvalitet og fødevaresikkerhed.