Holdbarhed

Fødevarers holdbarhed afhænger af hvordan de opbevares, hvilken type indpakning man bruger og ved hvilken temperatur man opbevarer dem. Holdbarheden på Schulstad brød mærker vi ved at angive ”Mindst holdbar til”-datoen. I originalpakningen, opbevaret ved stuetemperatur holder vores produkter sig mindst til ”Mindst holdbar til”-datoen.
Lantmännen Schulstad har valgt ikke at anvende konserveringsmiddel (tilsætningsstof der forlænger holdbarheden) i vores produkter. Dette gælder dog ikke Paaskebrød. Vores brød har typisk en holdbarhed på 6-10 dage afhængig af brødtypen. Forbrugernes efterspørgsel medfører, at det meste af Schulstads brød er skiveskåret. Teknologien har gjort at brødet kan skæres mens det endnu er varmt, hvilket vil sige 1 time efter det er kommet ud af ovnen. Før i tiden stod brødene til afkøling i ca. 10 timer hvilket gav en større udtørring af brødet inden skivning og pakning.
Opbevaring
Korrekt opbevaring er afgørende for at holde brødet frisk og saftigt. Brød opbevares bedst ved stuetemperatur i en tætsluttende plasticpose. Brød kan godt fryses, men nogle typer kan dog have en tendens til at smuldre efter optøning. Ved frysning brug da en plasticpose i en god kvalitet og luk den helt tæt.